Imbris-prisen 2019

 

EMDRUP GRUNDEJERFORENINGS FORSKØNNELSESPRIS

 

Blev givet til klimaprojketet på C.J. Frandsensvej

 

    Imbrismodtager 2019

 

Se foto her.  Skitse på vej.

 

Arkitekturpriser uddeles med det formål at sætte fokus på projekter, der udvikler det miljø, som vi bevæger os i. Smukke og funktionelle projekter giver os rolige og æstetiske rammer, som vi naturligvis kan udfolde os i. Det er IMBRIS. En beskeden erkendtlighed om, at vi sætter pris på initiativer, der forskønner lokalområdet. Dette års IMBRIS går dog ikke til et byggeprojekt. Det går til et vejprojekt, som er udført med stor selvfølgelighed, og det vil blive modtaget af et vejlaug i stedet for af en husejer. C. J. Frandsensvejs Vejlaug som i øvrigt fejrer 100 års fødselsdag i år.

 

Det bakkede område ved Nøkkerosevej har set sine mængder af opstuvet vand ved de store regnskyl gennem tiden. Det er et problem, der ikke er gået ubemærket hen, også som en årlig kilde til frustration for lokale husejere på udsatte steder. Den slags er lang tid undervejs, når det skal afhjælpes. Det kræver store investeringer at lave små ændringer, der ofte er den slags investeringer, man mest bemærker, hvis de ikke bliver foretaget (iført waders, i kælderen når det går galt). Nuvel, når den slags projekter banker på døren, kan det løses på mange måder. De kan efterfølgende opleves som en teknisk investering med rør i jorden vi ikke kan se, eller en arkitektonisk investering, som også formår at udbedre nogle tekniske problemer, vi havde før.

 

På C. J. Frandsensvej, der løber mellem Emdrupvej og Nøkkerosevej, er der dog sket store ændringer, både synlige og usynlige. Vejen har fået nye, fine bede, med regnvandsledninger der skal afhjælpe problemer ved store regnskyl. Der var desuden en lille ø af en park, der var indespærret af en ufremkommelig hæk. Bag hækken: et træ, noget buskads- Svært at sige præcist hvad, hvis man ikke kendte hullet i hækken. Hele vejen rundt om løb C. J. Frandsensvej, fire veje i en firkant, som et #hastag af veje og hække. Parken er nu åbnet op og kommet frem fra sit skjul, og hækken er væk. Man kan nå den fra alle sider, og bord og bænke er placeret ved siden af den lille fordybning i jorden med det lille vandløb. Der er sket en pludselig og meget klædelig pladsdannelse, som rummeligt binder vejens huse sammen om parken. Fordybningen er en græsklædt gryde og en teknisk installation, i form af et lokalt regnvandsreservoir, der nok skal kunne mærkes ved fremtidige skybrud. Plænen er gået fra at være en lukket fest for den person, der fandt derind, til at være en park, et åndehul, og en invitation til naboer og genboer til at finde sammen. Det er et fint lille eksempel på infrastrukturforbedringer, der kan betyde mere i mødet med de lokale. Når teknik og æstetik mødes i vores fælles områder, forbedres vores lokalområder- og alle er inviteret til at nyde det.

  

 Emdrup Grundejerforening, den 27. marts 2019

 

 

 

Birgitte Mølgaard- Nielsen                          Esben Heick                            Lennart Frandsen




 

Kontakt: emgf@emgf.dk

Siden er udviklet af Time2web, og repræsentanter fra Emdrup Grundejerforenings bestyrelse.