Tilmeld til nyhedsbrev
E-mail:


Frameld nyhedsbrev
E-mail:

Private fællesveje

23-12-2019

Opdatering af vejledningen

 

Syv Lokaludvalg har nu foretaget en opdatering af vejledningen som hermed lægges på foreningens hjemmeside. God læselyst!

Vi har enkelte eksemplarer af vejledningen fra 2015 som interesserede kan få hos formanden.

Der har i forbindelse med opdateringen været en uenighed mellem grundejerforeningen og Københavns Kommune, som er medforfatter af opdateringen. Kommunen har en praksis i de tilfælde hvor kommunen giver et påbud om vejvedligeholdelse og selv står for udførelsen. Hvis grundejerne i disse tilfælde kommer med indsigelser, mener kommunen sig berettiget til at sende grundejerne en regning for udgifterne til kommunens dokumenterede administrative udgifter ved behandlingen af indsigelserne også i tilfælde, hvor grundejerne fuldt ud får medhold. Dvs.grundejerne vinder sagen, men bliver så mødt med en pæn stor regning fra kommunen.
Det mener vi i bestyrelsen ikke at kommunen har hjemmel til, og vi har rejst sagen over for Vejdirektoratet og nu senest Transportministeriet. Når der foreligger en afklaring skal vi orientere herom. Hvis medlemmer eller vejlaug støder ind i sådanne problemer, vil vi i bestyrelsen gerne underrettes.

I den nu udsendte opdatering er der en lidt neutral oplysning i relation til denne problemstilling. Det var hvad grundejerforeningen kunne komme igennem med på nuværende tidspunkt.

Venlig hilsen 

 

Lennart Frandsen



Alle nyheder



 

Kontakt: emgf@emgf.dk

Siden er udviklet af Time2web, og repræsentanter fra Emdrup Grundejerforenings bestyrelse.