Onsdag d. 9. november 2016 indbød Bispebjerg Lokaludvalg til borgermøde med overskriften ’Hvordan skal fremtidens Faktatorv se ud?’
Hvor Emdrupvej løber sammen med Strødamvej og Lyngbyvej i den sydlige del af Emdrup Grundejerforenings område ligger det såkaldte Fakta-torv. Fakta fordi butikskæden af samme navn har en filial dér og torv fordi – ja fordi hvad egentlig? Torv betyder ifølge Wikipedia bl.a.:
Et torv er en planlagt, åben pladsi en by. Mange torve er begyndt som pladser, men har senere fået status af torve. Etymologisk stammer det fra toof, som betyder den hårdt stampede, ofte brugte plads.
Torve har eksisteret, så længe der har været samfundtil. De har frem for alt været anvendt som markedspladsermed torvehandel, men har også givet rum til for eksempel koncerter, ceremonier, politiske møder og taler og andre offentligebegivenheder.
Visse torve har haft den rent æstetiskerolle at fremhæve bestemte bygninger, som ligger på eller ved torvet. Torvet tilbyder den "luft" i bebyggelsen, som behøves for at kompensere for den tæthed, som opstår, når bebyggelsen er kompakt. Plantning af blomster, buskeog træerindgår som naturlige indslag i torvemiljøet og suppleres ofte med offentlig kunst. Når der etableres siddemuligheder, bliver torvet nemt en naturlig mødeplads.
Torve kan være belagt med natursten, brosten, betonsteneller asfaltog tilhører det offentlige uderum ligesom parker.
Ofte har et torv et springvand, en brønd, et monumenteller en statuecentralt placeret.
Hvis vi skal følge den betydning af ordet torv, er Faktatorvet pt. på ingen måde en dækkende betegnelse! Aktuelt er torvet samlingsplads for tørstige sjæle og er fyldt op med metal- og plasticskabe med ukendt indhold. ’Mange betragter torvet som kedeligt og støjen fra motorvejen, de triste asfaltomgivelser og den hurtigkørende trafik fra Strødamvej trækker i den negative retning’ (citeret fra indkaldelsen til mødet). Så et borgermøde med formulering af de lokale beboeres ønsker til udviklingen var et rigtig godt initiativ.
Emdrup Grundejerforenings bestyrelse havde inden borgermødet besigtiget området og var af den opfattelse, at hele Fakta-området skal ses som en helhed og man også bør inddrage det grønne areal ved kirken og helst også det store noget forsømte grønne område syd for kirken. På selve Fakta-pladsen er der mørkt. Man kunne fjerne de 2 midterste træer. Ud mod Lyngbyvej mellem de to bygninger kunne man opføre en mur med en port. Disse tanker har vi videreformidlet til Bispebjerg Lokaludvalg.
Borgermødet fandt sted i Lundehuskirken og en repræsentant fra Lokaludvalget bød velkommen. Det blev præciseret, at der er tale om en u-finansieret plan der skal indgå i Lokaludvalgets arbejde for en bydelsplan. Bydelsplanen skal være klar i foråret 2017 og rummer en række kvartersbeskrivelser med egenart, udfordringer og potentialer.
Herudover udfolder bydelsplanen en række temaer og principper for hvordan lokaludvalget ser, at bydelens kvarterer kan udvikles. Hvis du vil vide mere om bydelsplanen generelt, så se på: www.bispebjerglokaludvalg.kk.dk.
Efterfølgende fortalte repræsentanter fra landskabsarkitekterne STED om formålet med borgermødet, om forventningerne til aftenens møde og om hvordan de ville guide deltagerne gennem processen med fokus på stedets potentialer.
Næste punkt hed ’Vis os jeres torv’. Vi skulle sammen gå på opdagelse på torvet og deltagerne skulle vise repræsentanterne fra STED rundt og fortælle om den aktuelle brug af torvet i hverdagen.
Tilbage i Lundehuskirken hed næste punkt ’Potentialekort’ og skulle handle om funktionalitet, dvs. hvad skal torvet og området bruges til? Deltagerne blev delt i 3 grupper med en repræsentant fra STED i hver af disse grupper. Hver gruppe fik et stort kort over torvet og skulle
’med tusch og pen, papir og klister anmærke og kortlægge stedets skatte og fortællinger med henblik på at lave et stort skattekort, der så småt begynder at konkretisere stedets egenart, dets udfordringer, muligheder og potentialer’ (citeret fra punktet ’Potentialekort’). Repræsentanterne fra STED sørgede for, at fokus var en ny identitet til et ikke-sted, tryghed, mødesteder og trafik.
Vi blev som deltagere bedt om at ’holde ideerne på et drømmende plan – det skulle være stemninger, følelser, aktiviteter og oplevelser snarere end en specifik ønskeliste med konkrete elementer’.
Efter 40 minutters intenst gruppearbejde fremlagde de 3 grupper de væsentligste pointer fra deres drøftelser.
I grupperne var der blevet talt om en bydel, der er blevet skåret over og som der er blevet taget meget fra (posthus, apotek, bogbus, boghandler mv.). Om en bydel der mangler et centrum, en bydel man føler sig uden for i. Der skal etableres et fællesskabende sted, hvor mennesker kan mødes, mennesker med forskellige behov fx handlende, øldrikkere, spejdere mv. Et sted med kunst, smuk beplantning, behagelig belysning, et springvand og med mulighed for at gøre ophold i en travl hverdag. En bydel med sin egen identitet – en bydel der markerer indgangen til København for nordfrakommende borgere.
Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg og en repræsentant for STED rundede en meget vellykket aften af og fortalte, at STED skal aflevere en plan til Lokaludvalget inden jul.
Et rigtig godt og konstruktivt møde – med mange deltagere fra ’Det grå guld’ og meget få unge. Også her ligger en stor opgave og venter.