Privatvejsloven- mulige ændringer
Trafikministeriet har i 2016 udarbejdet et forslag til lovforslag om bedre sikring af grundejernes stilling i forbindelse med administrationen af private fællesveje . En høringsproces er gennemført. Der er endnu ikke fremsat lovforslag i Folketinget. Det ventes at ske i efteråret 2018.
Der er tale om meget interessante ændringer, som vi meget må håbe bliver helt eller delvist gennemført.
Nedenfor er nævnt de væsentligste forslag til ændringer:
1. Når vejmyndigheden foretager istandsættelse af en privat fællesvej, kan vejmyndigheden opkræve administrative udgifter dækket af grundejerne. Der er grelle eksempler på, at vejmyndigheden med denne bestemmelse har opkrævet meget store beløb. Ved et projekt på 8.000,- kr. krævede en kommune 80.000,- kr. i administrationsgebyr. I Københavns Kommune har vi oplevet, at vejkontoret har ”truet” med meget høje administrationsomkostninger.
Det foreslås nu, at de pålagte administrationsudgifter højst kan udgøre 9% af dokumenterede projekterings- og anlægsudgifter.
2. I nogle tilfælde kan en offentlig vej overgå til at blive en privat fællesvej, som så grundejerne er forpligtigede til at vedligeholde.
Man vil med en ændring af loven sikre, at kommunen ikke overdrager en offentlig vej i dårlig forfatning til de private grundejere. Når vejmyndigheden kræver, at den nu nye private fællesvej skal vedligeholdes, skal vejmyndigheden deltage i betalingen i de første 10 år. Det første og andet år med 90%, fra år 2 til og med år 4 med 75%, fra år 5 til og med år 7 med 25%, og fra år 8 til og med år 9 med !5 %.
Hermed bliver der gjort op med forskellige meget uheldige eksempler, hvor kommunen har overdraget dårlige offentlige veje til de private og derefter har pålagt de private at istandsætte vejen.
3. Vi kender alle problemerne med gratister på en privatfællesvej, som ikke vil deltage i istandsættelsesarbejdet. Vi andre i vejlauget må så betale for dem.
Der foreslås nu en regel, der går ud på, at 2/3 af de udgiftsforpligtede grundejere kan anmode kommunen om at indgå en aftale med den stedlige grundejerforening eller vejlaug om, at de udfører vedligeholdelsesarbejde, herunder den fremtidige vedligeholdelse af vejen, for samtlige vedligeholdelsepligtige grundejeres regning. Kommunen fastsætter udgifterne for dem, der ikke er medlem af grundejerforeningen eller vejlauget. Og kommunen afholder forskudsvis disse udgifter og opkræver disse hos de enkelte grundejere.
Det vil være en meget kærkommen håndsrækning til vejlaug.
4. Mange steder er man plaget på de private fællesveje af uvedkommende parkering. Det har også noget at gøre med, at der indføres parkeringszoner i nærområderne.
Det foreslås nu, at de enkelte vejberettigede grundejere uden tilladelse fra vejmyndigheden eller fra politiet kan regulere parkering på vejen, når blot parkeringsordningerne ikke strider imod færdselsloven. Afmærkninger af parkeringspladserne skal godkendes af politiet.
Der foreslås særlige regler for etablering af handicapparkeringsplads. Kommunen skal betale for indretningen af disse.
Rækkevidden af dette forslag er lidt uklar.
5. Hvor en trafiktælling har vist, at mere end 50% af den motordrevne trafik er uvedkommende, skal vejmyndigheden overtage vejen som offentlig vej eller sørge for foranstaltning, så den uvedkommende trafik bliver bragt ned under 50%. Det har åbenbart vist sig vanskeligt at få vejmyndighederne til fuldt ud at efterleve disse regler. Hvor kommunen har etableret foranstaltninger til nedbringelse af den uvedkommende trafik til under 50 %, men hvor det ikke virker, foreslås det, at kommunen skal overtage vejen som offentligvej senest efter 2 år.
6. Det kan forekomme urimeligt, at de private grundejere skal belastes af det slid på vejen, som er forårsaget af kørsel til offentlige institutioner f.eks. en skole, en børnehave eller et idrætsanlæg.
Der foreslås en regel, hvorefter de vedligeholdelsespligtige grundejere (igen 2/3) kan anmode om en trafiktælling på en privat fællesvej, der betjener en offentlig institution. Hvis trafiktællingen viser, at mere end 50% af trafikken betjener den offentligt ejede institution, skal kommunen overtage vejen som offentlig vej.
7. Vi har oplevet tilfælde, hvor der er foretaget opgravninger til f.eks. ledningsarbejder, og hvor der bagefter opstår uenighed om retablering af vejen.
Der foreslås nu en regel, hvor kommunen før der gives gravetilladelse, skal indhente oplysninger om vejens tilstand. Kommunen hæfter direkte for eventuelle tab som følge af manglende tilsyn med opgravningen og manglende eller mangelfuld retablering.
Der kan forudses mange fortolkningsspørgsmål.
Der er tale om meget væsentlige forbedringer af de private grundejeres rettigheder.
8.februar 2018, Lennart Frandsen