Emdrup Grundejerforening

stiftet 1901

 

 

Emdrup går til filmen

15-12-2025

Nyt fra Emdrup Grundejerforening


I årets sidste nyhedsbrev vil vi gøre lidt reklame for ikke mindre end fire aktuelle udsendelser, som kan streames på DR og Bispebjerg Lokal-TV. Hvis man ikke allerede er lidt forelsket i Emdrup, kan man nemt blive det af de flotte droneoptagelser og historier.


Tak for jeres støtte til foreningens arbejde for vores bydel. 

 

  • Generalforsamling tirsdag den 17. marts 2026. Sæt kryds i kalenderen for den kommende generalforsamling. Som altid vil vi have en spændende taler. Mere i næste nyhedsbrev. 
     
  • “Huse med hemmeligheder” har været på besøg på Engblommevej. Se de sjove og overraskende historier om en villa fra 1935 med virkelig mange hemmeligheder. Og nyd de flotte billeder fra luften over vores område her  
     
  • Bispebjerg Lokal-TV har lavet udsendelser om Emdrup Sø og Emdrupgårds Have. Udsendelserne viser, hvorfor der er behov for at gøre noget ved vores vandmiljø og beskytte vores grønne område mod bebyggelse. Formatet er en vandring med grundejerforeningens formand Jørgen Klejnstrup, og de varer begge 60 minutter:

    Se om Emdrup Sø 
    Se om Emdrupgårds Have 

    Der er mange andre fine lokale udsendelser på Bispebjerg Lokal-TV.
     
  • Og som den fjerde udsendelse fra Emdrup og Bispebjerg kommer “Guddommelig arkitektur”, hvor Ane Cortzen besøger Grundtvigs Kirke. Se her
     
  • Julen er også tyvenes fest. Vi vil gerne slå et slag for at tilmelde sig Nabohjælp, som er udviklet af Det Kriminalpræventive Råd. Jo flere der er med, des bedre virker det! Læs mere om Nabohjælp og erfaringer fra en Naboven i Emdrup her
     
  • Og vi har en glædelig afslutning: På mødet i Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) den 11. december blev KFUM Tennis´ ansøgning om godt 5 mio.kr. til en hal til padelbaner i Emdrup parken godkendt. Vi ønsker tillykke og tak til alle, der har hjulpet med en løsning. Klubbens indstilling


Har du kommentarer eller forslag til vores nyhedsbreve, så skriv til emgf@emgf.dk Hvis du ikke ønsker at modtage flere nyheder fra Emdrup Grundejerforening, så send os besked. 


Med ønske om en god jul og et godt nytår!

Bestyrelsen 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Bor du i Emdrup eller tæt på? Så kan du som medlem støtte op om Emdrup Grundejerforenings arbejde for vores bydel. Årligt kontingent er 100 kr. 

Send en mail til emgf@emgf.dk med dit navn og adresse



Alle nyheder



 

Kontakt: emgf@emgf.dk

Siden er udviklet af Time2web og Emdrup Grundejerforenings bestyrelse