Referat af koordinerende fællesmøde i Emdrup Grundejerforening
20. maj 2025 kl 19 i Emdrup Kirke
8 vejlaug repræsenteret ved møde
Oplæg fra foreningens formand, Jørgen Klejnstrup – med gennemgang af dagsorden
1. Først bydes velkommen til nyt vejlaug i EMGF, Møllegårds Vejlaug.
2. Sager med relation til vejlaug
a. Affaldssortering på private fællesveje. - har været en af de ting, foreningen har beskæftiget sig med gennem lang tid, – må/kan KK opstille de store affaldsanlæg på private fællesveje. Det er nu blevet således, at der kun opstilles anlæg på kommunens egne vejarealer
b. Vejudlægssagen/
c. Udskiftning af vejtræer på Frederiksborgvej. De vejtræer, der i øjeblikket står på Frederiksborgvej har kraftige rødder, som ødelægger asfalt på vej og især cykelstier. Det er nu blevet således, at halvdelen af træerne fældes, men at der plantes nye træer, som har mindre voldsomme rødder.
d. Padelbaner ved KFUM. Padelbanerne er lagt på et areal ved KFUM der ligger meget tæt på omliggende haver, og til stor gene for naboerne. Der råbes meget når der spilles padel, og der er også lysgener ind over haverne/husene. Derudover ligger banerne i naturbeskyttelseslinje der ikke må bebygges Derfor har EMGF klaget til KK over placeringen, og bedt om at banerne flyttes til andre arealer på KFUM´s grund.
e. Overdækning af Helsingørmotorvejen. Der har i lang tid været undersøgt om der er muligheder for overdækning af dele af motorvejen. Lige nu arbejdes med en total overdækning af arealet omkring krydset Emdrupvej/torvet, og en ”hamborgløsning” på den øvrige strækning fra Emdrup Sø til udfletningen før Hans Knudsens Plads. Desværre er vores område i konkurrence med andre store vejprojekter i kommunen.
3. Udveksling af erfaringer, bl.a. om vejvedligehold
Der var god debat/orientering om de sager, der arbejdes/har været arbejdet med i de enkelte vejlaug.
Et vejlaug har en fejedag, hvor man sammen holder vejen pæn. Nogle vejlaug betaler for snerydning, de fleste vejlaug ikke. Et enkelt vejlaug køber en BigBag med grus, hvor beboerne kan hente grus til grusning af deres vejstykker.
Hvad kan enkelte vejlaug gøre for at nedsætte hastighed på de små veje. Bump, skilte med ”Legende børn” og hastighed.
Enkelt vejlaug er kede af at deres officielle skilte er så slidte, men vil ikke ret gerne have nye ”navneskilte” af plastik, og overvejer at opmale gamle skilte selv.
Der orienteres om mulighed for tidsbestemt parkering med beboerlicens og gæsteparkerings-muligheder for beboere på vejene.
Hvordan skal fortove egentlig se ud, hvad må vi? – fliser, asfalt, grus, jord, græs? EMGF vil spørge Københavns Kommune.
Om vejvedligehold – og her er blev nævnt: PANKAS, Vejdoktoren (reparationsskader, som flere vejlaug i øvrigt selv klarer med kold asfalt), ARKIL, Dansk Overfladebelægning, - alle har haft gode erfaringer de disse firmaer
Der blev orienteret om nedrivning af ejendom på Frederiksborgvej (Vivaldi) og opførelse af ny beboelsesejendom, som EMGF ikke mener overholder sigtelinjer Der er også i denne sag klaget til KK, og dernæst over behandlingen der, til Planklagenævnet.
Enkelte vejlaug har forsikringsordning for bestyrelserne. TRYG og Top Danmark har ordninger.
Endelig arbejder EMGF, Bispebjerg Lokaludvalg og Danmarks Naturfredningsforening på at forhindre at der bebygges med ”skæve boliger” på naturarealet i Emdrup Have.
4. Eventuelt
Der blev opfordret til at vejlaugene melder ind til EMGF om ændringer i vejlaugene, så ændringerne kan opdateres på grundejerforeningens hjemmeside. Ændringer kan meldes på grundejerforeningens mail på emgf@emgf.dk